
Shopware AI Copilot
Indenfor eCommerce har AI været i gang længe, dog ofte med blikket rettet direkte på konverteringsoptimering. Med AI Copilot har Shopware valgt at lægge meget af fokus på at gøre arbejdet med webshoppen lettere for administrator. AI Copilot er en del af pakkerne RISE, EVOLVE og BEYOND og indeholder pt. 10 forskellige funktioner, men Shopware lover os, at det kun er begyndelsen, og at en lang række andre funktionaliteter løbende vil blive føjet til AI Copilot. Læs mere om de enkelte funktionaliteter nedenfor.
AI-genererede produktbeskrivelser
Generer let produktbeskrivelser. Indtast blot nogle nøgleord og AI Copilot producerer en publiceringsklar og sælgende produktbeskrivelse. Med denne funktionalitet kan AI Copilot spare jer rigtig meget tid.
AI-genererede produktattributter
Produktattributter er meget vigtige – og ofte meget tidskrævende at tilføje. I mange webshops flyder de derfor ud i produktbeskrivelsernes prosatekster eller andre steder. AI Copilot giver mulighed for at generere lister over produktattributter ud fra andet indhold på webshoppen, f.eks. produkttekster. Og med produktattributterne på plads kan I opsætte mere præcise filtre og i det hele taget at løfte webshoppens overskuelig og dermed brugervenlighed.
Indhold til Shopping Experiences
AI copilot kan skabe overbevisende tekster til Shopware Shopping Experiences – med et enkelt klik. Med AI-drevet tekstforfatning, redigering og oversættelse skaber I content med et minimum af tidsforbrug.
AI-baseret kundesegmentering
Brug AI til nemt at segmentere kunder. Systemet genererer indsigtsgivende tags som f.eks. “Hyppige købere” baseret på ordrehistorik, hvilket lægger grunden til mere målrettede markedsføringskampagner.
Opsummering af produktanmeldelser
Med denne funktion aktiveret indsættes et resumé af alle anmeldelser på jeres produktsider. Resuméet indeholder de temaer og den feedback, de fleste kunder har skrevet om i deres anmeldelser. Dermed giver I jeres kunder et hurtigt indblik og de slipper for at læse mange anmeldelser igennem.
Oversættelse af produktanmeldelser
Med AI Copilot kan oversættelser af produktanmeldelser automatiseres, så alle anmeldelser er tilgængelige for alle brugere. Produktanmeldelser giver ikke bare højere konvertering men også lavere returneringsrate.
Kontekstbaseret søgning
Kontekstbaseret søgning er et tillæg til webshoppen almindelige søgefunktion. Brugeren kan anvende hverdagssprog og ikke produktspecifikke forespørgsler som f.eks. ”Jeg skal anlægge en ny terrasse” til at søge efter varer, hvorefter den AI-drevne søgefunktion vil foreslå relevante produkter.
Tilpassede checkout-beskeder
Custom Checkout Message giver mulighed for tilpassede beskeder efter gennemført køb. Beskederne tilpasses efter kurvens indhold og andre indstillinger og giver shoppingoplevelsen et mere personligt præg og kundeloyaliteten et skub i den rigtige retning.
Keyword-assistent til billeder
Hvor mange gange har du glemt at tilføje ALT-tags til dine billeder? Med Image Keyword Assistant føjer Copilot automatisk nøgleord til uploadede billeder, så der med det samme kan sættes flueben ved den del af søgemaskineoptimeringen.
AI Eksportassistent
Giver mulighed for selektivt at eksportere data til en CSV-fil nemt og sikkert. Når Eksportasssistent er aktiveret, kan I ganske let tilpasse jeres dataforespørgsler. Med nem og relevant dataadgang forbedrer I jeres beslutningsgrundlag.
Hvis I har lyst til at dykke mere ned i detaljerne for hver enkelt funktion, er der masser af information at hente i Shopwares dokumentation og tutorial.
Relaterede indlæg