Nøgleleverancer

  • Magento 2 webshop
  • B2C/B2B multi-store, 3 sprog
  • Speciallavet integration til logistikpartner
  • e-conomic-integration
  • Min-beløb og -antal på B2B-ordrer

Projektbeskrivelse

Stine A Jewelry har hvert år siden 2018 modtaget Børsens Gazelle for deres imponerende vækst, hvoraf en stor del kan tilskrives deres fokus på webshoppen, som varetager både B2C- og B2B-salg, på dansk, tysk og engelsk. RADARSOFTHOUSE har været med på den rejse siden starten af 2017.

Webshoppen har igennem en længere årrække været drevet på Magento 1 og har over tiden fået lavet mange specialtilpasninger, bl.a. til ordrehåndtering samt specialtilpassede integrationer.

Med den ophørende support af Magento 1 blev det dog besluttet, at tiden var inde til en opgradering til en mere moderne webshopplatform. Efter en grundig behovsafklaring faldt valget på Magento 2.

Magento 2-projektet har omfattet et komplet redesign, opbygning af en række funktionaliteter fra den gamle webshop, tilføjelse af ny funktionalitet, datamigrering samt en række procesforbedringer, herunder en specialudviklet integration til Stine A’s logistikpartner og til e-conomic.

Projektet er udført i samarbejde med designbureauet TRE.SYV, og den nye Magento 2-baserede webshop lanceres i februar 2023.

Om STINE A Jewelry

MAKE YOUR OWN MAGIC med Stine A’s unikke og personlige designs, som kan kombineres på utallige måder. Stine A Jewelry producerer og forhandler designersmykker til B2C og B2B via egen webshop og via et stort forhandlernetværk i Danmark, Europa og USA.

www.stinea.dk

Nyhedsbrev

Tilmeld dig og modtag nyheder om e-handel og gode råd og tips fra bloggen.