Maksimal fleksibilitet
med Magento
Magento 2 er licensfri open source og det sikre valg, hvis I ønsker at holde alle muligheder åbne og have adgang til et enormt katalog af extensions.
Ingen anden open source-platform kommer med så meget inkluderet funktionalitet som Magento 2. Og da man samtidig får adgang til ca. 10.000 extensions fra tredjeparter, er Magento gearet til alt fra simple webshops til de mest avancerede B2B-løsninger.
Pga. Magentos fleksibilitet og skalérbarhed er platformen ikke bare velegnet til almindelige webshops, men også til f.eks. kundeklubber, B2B selvbetjening, forhandlerportaler og lignende. Kontakt os og hør mere om mulighederne med Magento.
De fleste virksomheder har brug for integrationer ml. webshop og f.eks. ERP, warehouse, bogføring, PIM eller marketing automation. Konsistente og korrekte data er afgørende for både processer og gode kundeoplevelser, og oprettelse og editering bør derfor kun foregå ét sted.
Magento er formentlig den mest alsidige webshopplatform ift. integrationer til eksterne systemer. I mange tilfælde har leverandørerne af økonomi-, produkt- og marketingplatforme selv sørget for at udvikle et integrationsmodul til Magento, i andre tilfælde er det gjort af tredjeparter. Ved ERP-systemer som f.eks. MS Dynamics NAV/BC/AX, SAP og Odoo, vil der som regel være tale om custom-integrationer, der er tilpasset netop jeres ERP-opsætning og datasæt.
Når vi udvikler en Magento-løsning for jer, står vi selvfølgelig også for integrationerne, oftest i samarbejde med jeres ERP-partner.
Hvem bør vælge Magento?
Magento er en gennemprøvet og feature-rig platform, der egner sig til stort set alle webshops. Fordi den er licensfri er de løbende omkostninger begrænset til versionsopdateringer og hosting samt eventuel videreudvikling. Muligheden for frit at modificere koden og det meget store extension-katalog gør, at vi anbefaler Magento til de mest komplekse webshops.
Magentos brugervenlighed og muligheder for selv at tilpasse sider, indhold og regler er dog ikke helt på højde med den, man får med Shopware. Om Magento eller Shopware er det bedste valg for jer, afhænger af jeres præferencer og de konkrete krav til løsningen. Vi hjælper jer selvfølgelig med at træffe det rigtige valg.
Hvorfor RADARSOFTHOUSE?
Magento har i en årrække været vores mest centrale platform. Mange af vores programmører arbejder udelukkende med Magento og har udviklet meget komplekse løsninger og ERP-integrationer. Vi leverer løsninger til både små og store virksomheder indenfor B2C og B2B.
Vi er desuden partner med nogle af de bedste leverandører af tredjeparts-software til Magento som f.eks. CLERK.IO, Amasty og Reepay.
Magento 2
migrering
Selvom det efterhånden er adskillige år siden Magento 2 blev lanceret, anvender en del virksomheder stadig Magento 1. Den væsentligste årsag er, at det kan være en stor opgave at skifte til Magento 2, som ikke bare er en ”opgradering” men en helt anden platform.
Men der er gode grunde til at migrere. Dels er Magento 2 i mange henseender smartere, sikrere og mere brugervenlig, dels har extension-udviklerne for længst droppet videreudvikling af Magento 1-moduler og i mange tilfælde også supporten af dem.
Bruger I også stadig Magento 1, så kontakt os og bliv klogere på, hvad en migrering til Magento 2 indebærer.
Skal vi samarbejde?
I RADARSOFTHOUSE har vi næsten 20 års erfaring med e-handel i små og store virksomheder. Vores kompetencer dækker de fleste aspekter af eCommerce, bl.a. strategi, projektledelse, CRO, UX, design og programmering. Vi har også et højt serviceniveau og fair priser. Men lige så vigtigt er vi engagerede, venlige og ansvarsbevidste mennesker, der tror på varige relationer og gensidig tillid som grundlag for resultater og godt samarbejde.
Har I lyst til en snak om, hvordan vi kan samarbejde om at udvikle jeres e-handel, eller ønsker I en demo af en software-platform, så giv os gerne et kald eller send os en besked.
Nyhedsbrev
Tilmeld dig og modtag nyheder om e-handel og gode råd og tips fra bloggen.
Verdens største e-handelsplatform
Magento er verdens største webshopplatform med en global markedsandel på 25% og et utal af store brands på kundelisten. Og med god grund. Ingen anden e-handelsplatform tilbyder samme attraktive kombination af funktionalitet, fleksibilitet og lave driftsomkostninger.
Magento er velegnet til små som store virksomheder pga. sin skalérbarhed og mange opsætningsmuligheder. Det er en webshop, der kan vokse med jeres virksomhed og løbende tilpasses og udvides, f.eks. når I får behov for ny funktionalitet eller får flere kunder og produkter.
Hvad enten jeres løsning er rettet mod detailkunder, erhvervskunder eller forhandlere, får I med Magento adgang til omfangsrig og gennemprøvet shop-og portalfunktionalitet og et meget stort katalog af plugins (tilføjelsesmoduler), der muliggør nem udvidelse og individuel tilpasning af systemet.
Unik fleksibilitet og funktionalitet
Magento er en open source-baseret platform, der fra bunden er udviklet med modularitet for øje. Platformen bygger på en filosofi om at udvikle en stærk webshopkerne med en arkitektur som tillader enhver med de rette kompetencer at udvikle ”plugins”, der udvider systemets funktionalitet. Denne kombination af velvalgt og kapabel basisfunktionalitet og det enorme udvalg af plugins er måske den væsentligste årsag til Magentos popularitet.
En webshop skal naturligvis kunne håndtere produkter, priser, ordrer, kunder og betalinger – samt en række andre basale ting. Magento tilbyder et nemt arbejdsflow for disse ting, og er opbygget så også webshops med tusindvis af produkter og ordrer forbliver overskuelige. Har I behov for at køre jeres webshop på flere domæner, sprog eller med forskellige valutaer – eller sågar køre to udadtil helt forskellige webshops – vil I blive positivt overraskede over Magentos fleksibilitet, der skyldes
at skalérbarhed og håndtering af multiple shop-varianter er en del af den grundlæggende arkitektur.
Oven på basisfunktionaliteten kommer muligheden for at tilføje ekstra funktionalitet i form af plugins. I øjeblikket findes mere end 9.000 forskellige plugins, som tilfører funktionalitet af vidt forskellig karakter – marketingfunktionalitet, tracking og rapportering, betalings- og forsendelsesmetoder samt integrationer til andre systemer er blot nogle få eksempler. Plugins kan tilføjes, når shoppen oprettes for at skabe præcis den shop I ønsker eller hen ad vejen, når behovene opstår.
Lav cost-of-ownership
Når der skal vælges webshopplatform står man typisk med valget ml. på den ene side gratis eller billige systemer, som til gengæld har begrænset funktionalitet og dårlig skalérbarhed, og på den anden side de store, professionelle løsninger, som kan alle de rigtige ting – men til gengæld er dyre, både i form af licensomkostninger og ifm. videreudvikling.
Magento tilbyder det bedste fra begge verdener og lidt til. Magento har, eller kan tilføres, al den funktionalitet man kan drømme om, og er på den måde sammenlignelig med de bedste platforme.
Men fordi der er tale om en open source-platform er der ingen løbende abonnements- eller licensomkostninger. Dermed adskiller Magento sig markant fra øvrige professionelle e-handelssystemer.
I en dynamisk webshop udgør udviklingsomkostninger typisk en anseelig andel af det samlede budget. Her giver Magentos plugin-arkitektur og det store udvikler-community væsentlige økonomiske fordele. Når der opstår et nyt ønske til jeres webshop, vil det meget ofte kunne løses vha. et allerede færdigudviklet plugin, der typisk kan erhverves for langt mindre end det vil koste at udvikle det selv. Det er ikke bare billigere, men også hurtigere.
Er det så gratis at have en Magentoshop? Nej, det er det ikke. I skal stadig betale for oprettelse og design af shoppen samt for løbende udvikling, hvis I ønsker at ændre eller tilføje noget. Desuden skal I påregne omkostninger til hosting, og det er også anbefalelsesværdigt at lade en professionel partner bruge nogle timer om måneden på at sikre, at systemet er opdateret og kører som det skal. Men alt i alt er Magento en økonomisk yderst tilgængelig webshop-løsning, der ikke matches af nogen anden platform fsva. forholdet ml. pris, funktionalitet og fleksibilitet.
Standardfunktioner i Magento 2
Magento 2 Open Source kommer med en lang række standardfunktioner, som kan være fuldt ud tilstrækkelige for mange webshopejere.
Har du f.eks. kunder flere steder i verden, kan Magento 2 nemt sprogversioneres, og du kan bestemme, hvorvidt der skal gælde særlige regler for hver version, f.eks. mht. momsregler, priser, produkter osv.
Dine produkter oprettes, ændres og slettes i produktadministration, hvor du kan have mange tusinde produkter og varianter uden det sløver din webshop ned. Du kan tilføje titler, meta-beskrivelse i en SEO-venlig administration, og der er fuldt styr på korrekt Google-indeksering med redirects og canonical tags, så du får de bedste placeringer i søgemaskinen.
Dine ordrer administreres i en simpel oversigt, hvor du hele tiden har fuld status og historik på ordren, så du ved, hvor langt den er kommet i forløbet og kan melde status tilbage til andre i din virksomhed, eksterne partnere eller kunder.
Kunderne har også et medlemsområde (login), hvor de kan se ordrers status, tidligere ordrer, email-abonnementer og kan ændre deres profiloplysninger.
Der findes en stribe af marketingfunktioner i Magento 2, f.eks. relaterede produkter (”Andre har også købt”) samt opsalgs- og krydssalgsmuligheder. Du kan også integrere til eksterne mersalgsmoduler som f.eks. clerk.io, Addwish eller Raptor. Der er et rigt udvalg af kampagnemuligheder med specialpriser, mængderabatter, rabatkoder og meget mere. Du kan også udvide med salg af gavekort og mange andre marketingfunktioner.
Tilpasning af Magento 2
RadarSofthouse tilbyder unikt design til din webshop, dog kan du også få en temabaseret webshop, hvor vi tilpasser et eksisterende design. Det er dit valg, hvorvidt du foretrækker dit eget unikke look eller hellere vil spare lidt penge ved at anvende et eksisterende design.
Magento har som nævnt ovenfor en lang række standardfunktioner, men udover disse findes der mere end 10.000 plugins, der gør tilpasningsmulighederne næsten uendelige.
Samtidig er Magento webshop godt forberedt til det danske marked og understøtter betaling med alle normale kreditkort og mobilepay via integration til populære betalingsgateways, såsom Reepay, Bambora, Quickpay, Altapay og Paypal.
Sælger du varer til både danske og udenlandske kunder, så er alle momsregler dækket ind og forskellige leveringsmetoder kan anvendes såsom GLS eller Post Danmark.
Check-out kan håndteres via Magentos standardproces eller via f.eks. Onestepcheckout.coms modul, som sikrer høj konverteringsrate.
Magento understøtter også opsætning af moduler såsom Mailchimp , der gør design og udsendelse af nyhedsbreve enkelt.
Skulle det alligevel ske, at Magentos pluginkatalog ikke kan dække alle jeres behov, udvikler vi selv en løsning, så ønskerne kan realiseres alligevel. Magento er fantastisk fleksibel, og der er stort aldrig noget, der er umuligt.