Nøgleleverancer
- Specialudviklet KPI- og rapporteringsplatform
- Multiple datakilder via en række eksterne API´er
- Anmeldelser via Bord i Byen
- Rapportering via email og SMS
- Drill-down muligheder for analytikere
- Compare-funktioner for identifikation af trends
- Mulighed Excel-eksport
Projektbeskrivelse
Copenhagen Food Collective, måske bedre kendt som Cofoco, driver et stort antal spisesteder i København under egne brands. De enkelte restauranter drives selvstændigt, men for hovedkontoret er det afgørende at have overblikket over bookinger, omsætning, udgifter og meget mere. Til det formål udviklede Cofoco en monitorerings- og KPI-platform, der samler al relevant data.
RADARSOFTHOUSE har siden 2017 stået for videreudviklingen af platformen, som i dag er et avanceret værktøj med bl.a. data i nær-realtid og individualiserede rapporteringsmuligheder. Tilpasningen af rapporter til den enkelte leders behov og ansvarsområde har været afgørende, da det samlede datasæt er meget stort og består af både restaurant-specifikke detaildata og aggregerede forretnings-KPI’er. Blandt andre vigtige features kan nævnes SMS-services, der sender beskeder til restaurantcheferne, såfremt der er afvigelser fra KPI’er, som kræver øjeblikkelig tilpasning af driften. Systemet kræver kun input af target-værdier og fungerer derefter fuldautomatisk. I forhold til dataanalyse er der blandt andet implementeret et drill-down-værktøj samt mulighed for Excel-eksport.
For Cofoco er datadrevne beslutninger og databaseret forretningsledelse hverken buzzwords eller hensigtserklæringer, men forankrede arbejdsmetoder, værktøjer og KPI’er. Behøver vi sige, at vi elsker det!?
Om Cofoco
Cofoco er en dansk restaurantgruppe, der driver et stort antal spisesteder i København samt boutique-hotellet Coco Hotel, ligeledes i København. Restauranterne tilbyder et bredt udvalg af gourmet- og casual dining-oplevelser og er kendt for at bruge lokale og økologiske råvarer og skræddersy menuerne efter sæsonen.
Nyhedsbrev
Tilmeld dig og modtag nyheder om e-handel og gode råd og tips fra bloggen.