Nøgleleverancer

  • Magento 2 webshop
  • B2B multi-store, 3 sprog
  • Integration til MS Dynamics Business Central
  • Kundekonti m. flere brugerniveauer
  • “Request a quote”
  • Kundespecifikke produkter, priser og rabatter
  • Dataimport-funktion til stor mængde produktattributter

Projektbeskrivelse

Gedsø-Daugsch (GD) er B2B-forhandler af tilbehør til elektriske kabler. GD’s ønske var at skabe en digital salgskanal mhp. at øge market-reach, skabe bedre kundeoplevelser og optimere salg- og leveranceprocesser.

For at realisere de mål har vi udviklet en en Magento 2-baseret webshop med tre sprog og to valutaer. Platformen er integreret til GD’s ERP-system, Microsoft Dynamics 365 Business Central, således at bl.a. produkter, ordrer, og kundeinformationer synkroniseres mellem webshoppen og Business Central. Derudover hentes yderligere produktinformationer, kundeservice-statistikker og flere andre datatyper fra eksterne systemer via API’er.

GD’s produktkatalog består af et højt antal produkter og produktvarianter. Da produkterne er tekniske af natur, er der tillige brug for et stor mængde mængde specifikationer og data for hver enkelt af dem. Der er derfor importeret tusindvis af attributter og datablade, som skal sikre, at kunden bliver i stand til at vælge den rigtige produktvariant. Dette er også indlejret i søgefunktionen og i filtreringen, så det er hurtigt at finde frem til den specifikke produktvariant. Pga. det store antal produktvarianter, som ofte kun adskiller sig fra hinanden ved enkelte specifikationsforskelle, er overblik og søgefunktionalitet blandt de vigtigste midler ift. at skabe en god kundeoplevelse og minimere opkald til kundeservice.

Webshoppen giver derudover bl.a. mulighed for at skjule priser for gæster og for at gennemføre en manuel godkendelsesproces af nye kunder. Desuden understøttes tilbudsforespørgsler, f.eks. på produkter, hvor GD pga. svingende indkøbspriser ikke har en fast salgspris, eller hvor der er tale om ordrer på større kvanta.

Webshoppen forventes lanceret februar 2023.

Om Gedsø-Daugsch A/S

GD A/S er Danmarks største leverandør af kabeltilbehør til elektriske kabler. Virksomheden leverer løsninger til samlinger, endeafslutninger, håndtering, fiksering, support og lægning. Specialister i krympeflex, kabelsko, forbindere, maskiner til installation. Leveringssikkerhed baseret på tæt samarbejde med førende leverandører. Centralt beliggende i Fredericia.

www.gd.dk

Nyhedsbrev

Tilmeld dig og modtag nyheder om e-handel og gode råd og tips fra bloggen.

*Se vores persondatapolitik her