Webshops: Sammenligning af Magento 2, Shopify og WooCommerce

By |Published On: 27.08.2020|Categories: Magento 2, Shopify, WooCommerce|

Siden denne artikel blev skrevet, har vi valgt at udfase Shopify. Artiklens pointer er stadig valide, men er I på udkig efter en webshopplatform, hvor brugervenlighed og CMS er helt i top, anbefaler vi i stedet Shopware som et væsentligt mere fleksibelt og skalérbart alternativ, der passer bedre til de fleste virksomheder. Se mere om Shopware her.

Udvalget af webshop-platforme kan for mange virksomhedsejere være overvældende og svært at navigere i, og det kan være en udfordring at forstå fordele og ulemper ved dem. Du har sikkert også som shopejer dine egne idéer om, hvad der er vigtigst ved en shop-platform, f.eks. lave startomkostninger, billig drift, mange funktionaliteter, skalérbarhed eller måske administrationsmæssig brugervenlighed. Det er derfor ikke helt let at give en generel anbefaling, da det i høj grad kommer an på din forretningssituation og dine ønsker. Herunder vil vi dog forsøge at klæde dig bedre på til at tage en beslutning om, hvilken platform, der er bedst for dig.

Vi kigger nærmere på de tre populære shop-systemer Magento 2, Shopify og WooCommerce. Alle tre systemer har hver deres position i markedet, og henvender sig i en vis grad til forskellige typer af virksomheder. Shopify vælges ofte af mindre B2C-virksomheder eller virksomheder, der hurtigt skal i markedet og kan leve med en høj grad af standardisering. WooCommerce vælges typisk af virksomheder, der ønsker en genkendelig brugergrænseflade (bygger på WordPress), har høj grad af fleksibilitet og er billig i drift. Magento vælges ofte af B2B-virksomheder samt mellemstore- og større virksomheder, der har mange produkter, brugere, integration til ERP-systemer og ser det som en langsigtet investering.

Alternative shop-systemer

Hvorfor er det lige netop Shopify, WooCommerce og Magento 2 der er fokus på og ikke andre shop-systemer? Det er det, fordi de er nogle af de mest udbredte shop-platforme i verden og fordi, de ofte dækker de behov, som både mindre-, mellemstore- og større virksomheder har indenfor både B2C og B2B. Derfor er det også de tre webshop-platforme, vi i RadarSofthouse har valgt at tilbyde vores kunder.

Fordele og ulemper i overblik

Magento 2ShopifyWooCommerce
Brugervenlig shop- administrationMEDIUMHØJMEDIUM
Brugervenligt CMS til andet indholdMEDIUMMEDIUMHØJ
UdviklingstidMEDIUMLAVMEDIUM
Langtidsholdbar investeringHØJLAVMEDIUM
Understøtter let specialtilpasning?HØJLAVHØJ
SkalérbarhedHØJMEDIUMLAV
StartomkostningMEDIUMLAVLAV
Løbende omkostningerLAVHØJLAV

Shopify

Shopify henvender sig primært til små og mellemstore virksomheder, der ønsker at komme hurtigt på markedet med deres produkter eller services. Skal du samtidig kun ud på ét enkelt B2C-marked, f.eks. det danske eller nogle få markeder, kan Shopify være den helt rigtige webshopplatform.

Shopify er lidt en ”one size fits all” shoppingplatform, hvilket betyder, at det er nemt for dig som administrator at styre shoppen, f.eks. lave egne landing pages eller lave rabatter eller tilbud. Shopify bruger typisk templates (temaer) til at gøre det nemmere for dig at styre din shop, men det begrænser samtidig dine muligheder, så du bør være afklaret med, at du kommer til at følge en template og nogle faste regler for, hvordan en shop fungerer. På den anden side er du hurtigt i gang med Shopify, og du er også relativt hurtigt selvkørende i administrationen af kunder, ordrer, produkter, landingssider mv. Med andre ord så er brugervenligheden i administrationen meget høj og i vores vurdering nok Shopifys stærkeste kort.

Shopify har lave startomkostninger (udviklingsomkostninger) men høje løbende omkostninger. Der skal betales et abonnement samt gebyr per transaktion, som kan variere meget afhængig af, hvilken betalingsgateway, du vælger.

Shopify er et lukket system i modsætning til Magento 2 og WooCommerce, som begge er open source. Det betyder, at det ikke er så ligetil at lave specialtilpasninger til shoppen. Ofte vil det derfor være oplagt at finde et modul, der nogenlunde dækker den funktionalitet, som man måtte ønske. Modulerne kommer ofte med et abonnement, som inkluderer leverandørens løbende forbedringer og tilpasninger til ændringer i Shopify.

WooCommerce

WooCommerce henvender sig typisk til samme målgruppe som Shopify, dvs. små og mellemstore virksomheder, som ønsker et brugervenligt og relativt simpelt shoppingsystem (med det absolut mest brugervenlige CMS, nemlig WordPress). Typisk anbefaler vi en WooCommerce-løsning, hvis du kun skal ud på nogle få markeder og ikke forventer at få tusindvis af samtidige brugere. WooCommerce er derudover rigtig godt til at sælge abonnementsprodukter og relativt nemt at specialtilpasse.

WooCommerce placerer vi også i den ”brugervenlige kategori”, og selvom det er knap så let og intuitivt som Shopify, så har WooCommerce sine fordele. Administrationen kan i sig selv godt være overvældende med mange muligheder, men med lidt introduktion, så fanger de fleste administratorer hurtigt idéen. Det som gør WooCommerce til et af de mest brugervenlige shopsystemer, ligger som sådan ikke i WooCommerce shopdelen, men rettere i CMS-delen, dvs. den del, der styrer det ikke dynamiske indhold på siden, fx landing pages, Om Os, Kontakt osv. Der eksisterer et hav af forskellige ”page-builders”, som gør administrationen af indholdet væsentligt mere intuitivt.

Udviklingsomkostningerne for en WooCommerce shop ligger i mellemlaget og er meget afhængig af, hvor standardiseret shoppen skal være. Det kan gøres relativt billigt, hvis shoppen skal laves på et tema og med standardfunktionalitet. Det bliver typisk dyrere jo flere specialtilpasninger, der er behov for, men det gælder jo sådan set alle shops og alle it-systemer.

WooCommerce er dog en platform, der er nem at specialtilpasse, og der findes rigtig mange billige og velgennemtænkte moduler, der kan klare mange funktionelle krav, så specialkodning kan minimeres. De løbende omkostninger ved en WooCommerce-shop er lave. Der er intet abonnement på shoppen, da den er open source. Det anbefales at have en opdateringsaftale med RadarSofthouse, så moduler, temaer, WooCommerce- og WordPress-versioner er opdateret, og funktionelle fejl og sikkerhedshuller undgås.

Har kan du læse mere om WooCommerce

Magento 2

Magento 2 henvender sig til B2B-virksomheder og B2C-virksomheder med ambitioner om at komme ud til rigtig mange kunder, evt. i mange lande, og typisk med forholdsvis mange specielle krav og ønsker til funktionalitet og design. Magento er kendt for at være den mest skalerbare shopping-platform, hvor du kan gå fra en blød start til en meget stor shop med tiden uden at få problemer med kapacitet og performance. Magento er ”build to last”.

Siden første udgave af Magento til nu Magento 2, er Adobe (som står bag Magento) kommet lang vej i forhold til brugervenlighed i administrationsdelen. Det er langt nemmere at administrere i Magento 2, især med en ”page builder”, som kan bruges til administration af content på stort set alle sider i shoppen. Magento 2 tilbyder flere funktionaliteter ”out of the box” end nogen anden webshopplatform, og det er ofte en stor fordel, implementeringsmæssigt og økonomisk. Dog betyder det også, at der er så mange muligheder, at der kan være en lidt stejl læringskurve som administrator. Interfacet er i dag mobiloptimeret, så shoppen kan styres fra sommerhuset eller taxaen.

Magento 2´s fleksibilitet og skalérbarhed er formentlig et af de stærkeste kort for denne shopping-platform. B2B-virksomheder vælger typisk Magento, fordi der kommer en del funktionalitet og flows med, som understøtter B2B-virksomheders processer. Specialtilpasninger er typisk et krav fra B2B-kunder, og der er Magento 2 fleksibel, og der kan stort set altid findes en måde at realisere kravene på. B2C-virksomheder vælger typisk Magento 2, når de har en større onlineforretning eller har en forventning om en kraftig vækst, som Magentos skalérbarhed bedst kan understøtte. Derudover har Magento 2 rigtig mange funktionaliteter, der kommer gratis med fra start, og der er mulighed for at tilføje meget mere funktionalitet i form af tusindvis af moduler til rimelige penge.

Magento 2 er også kendt for sin evne til at håndtere store mængder data, der evt. skal synkroniseres til og fra eksterne systemer, f.eks. ERP-systemer som Microsoft Dynamics NAV (Navision) eller PIM-systemer. På den måde integreres data på tværs af teknologierne og processer og forretningsgange optimeres samtidig. På dette område er Magento i en anden liga end Shopify og WooCommerce – og de fleste andre shoppingplatforme.

Magento 2 er en langsigtet løsning, som koster mere at udvikle og komme i gang med end Shopify og WooCommerce. Til gengæld får man så også en mere tilpasset og kapabel webshop med større fleksibilitet og bedre skaléringsmuligheder. De løbende omkostninger er lave og uden abonnementer eller licenser. Dog skal shoppen opdateres engang imellem for at få nye funktionaliteter og de seneste sikkerhedsopdateringer med. Det tilbyder RadarSofthouse selvfølgelig at hjælpe med.

Her kan du læse mere om Magento 2

Relaterede indlæg