BLOG
Magento 1
Magento 2
Migrering

Migrering fra Magento 1 til Magento 2

Af Jesper B.
30.01.2020

Så Magento har lavet den her nye version af deres shopsystem, som de kalder Magento 2. Og hva’ så, tænker du. Skal de nu spinde guld på en opdateret version, der kan stort set det samme?! Både og. De har nok ikke lavet Magento 2 uden en forretningsidé, men nej til at shopsystemet er det samme som Magento 1. Magento 2 er faktisk markant anderledes opbygget end Magento 1 og kommer med flere forbedringer ift. Magento 1. Og ja, det har faktisk indflydelse på din forretning også, men hæng lige på lidt endnu.

Er det nødvendigt at migrere til Magento 2?
Det er min erfaring, at der stort aldrig er noget, der er nødvendigt at gøre medmindre risikoen og konsekvenserne er konkurs, fængsel, død eller det, der er værre: Stegt lever! However…det springende punkt for de fleste, der har en Magento 1 shop i dag er typisk, om deres shop fortsat vil fungere – og ja, det vil den. Dernæst om shoppen vil være sikker – ja og nej, det vil den måske nok være. Adobe selv har meldt ud, at de stopper for sikkerhedsopdateringer medio 2020. Der findes dog et kompetent og stort community, som man måske nok kunne mistænke for at lave uofficielle sikkerhedsopdateringer, når Magento selv trækker sig, men det er ikke sikkert – og er du overhovedet interesseret i at benytte uofficielle sikkerhedsopdateringer? Hvis du endnu ikke har afsat budget til at migrere fra Magento 1 til Magento 2 eller måske slet ikke har tænkt over det, så skal du ikke gå i panik…endnu i hvert fald. Sagt på en anden måde, kan du tage chancen, men der er bare ingen garantier.

Er det en god idé at migrere uanset?
Nu lever jeg jo af at sælge Magento-løsninger, så selvfølgelig er jeg 100% partisk. Men lad mig forsøge at sige det sådan her: Hvis jeg var dig, og din forretning var min, så ville jeg overveje om de følgende fordele og ulemper får pendulet til at svinge til den ene eller den anden side:

Fordele

  • Forbedret standard-checkout (lettere for brugeren at afslutte et køb)
  • Antallet af moduler/extensions til Magento 2 overstiger allerede nu antallet til Magento 1 (I får altså flere muligheder)
  • Prisen på moduler/extensions til Magento 2 er allerede faldet ca. 30-50% ift. tidligere
  • Bedre cache og dermed hurtigere webshop for kunderne
  • Backend der er mere brugervenlig end Magento 1 (altså bedre workflow for admin)
  • Responsive backend, så du kan styre shoppen fra mobilen
  • Centraliseret core kodestyring, der gør modulkonflikter mindre sandsynlige og Magento-opdateringer lidt lettere end i Magento 1
  • Lettere at vedligeholde integrationer efterhånden som eksterne systemer ikke længere opdaterer deres moduler og software til Magento 1
  • Ny moderne kodestruktur og kodesprog
  • Sikkerhedsopdateringer i mange år fremover
  • Funktionelle opdateringer i mange år fremover
  • Lettere at vedligeholde custom-ændringer i koden end i Magento 1

Ulemper

  • Det koster penge. Se sidste afsnit
  • Det koster tid, som du måske ikke har lige nu
  • Du skal lære Magento 2 backend at kende. Det er dog ikke helt forfra
  • Du kan risikere at slås med lidt bugs i starten

Det er til enhver tid lettere af skifte
fra Magento 1 til Magento 2
end at starte fra scratch med et helt nyt system.

Hvad kan migreres fra M1 til M2?
Det er typisk indhold, der kan migreres, dog også lidt kode. Magento 2 er kodet helt anderledes end Magento 1, så bare for at du er forberedt på, at det intet har med en versionsopgradering at gøre, som du måske kender det fra tidligere da Magento 1.8 blev opgraderet til 1.9. En hel del elementer skal typisk laves på ny og lidt anderledes end i Magento 1, så ja, det kan være et større projekt, men til gengæld kan f.eks. produkter, kunder og ordrer migreres. Og der findes redskaber til det, og mange features, funktioner og moduler er stadig de samme, som du kender. Så summa summarum: Det er til enhver tid lettere af skifte fra Magento 1 til Magento 2 end at starte fra scratch med et helt nyt system.

Hvad koster det at migrere fra M1 til M2?
Det kommer naturligvis an på, hvad du har i dag og hvad du ønsker at få. Så hvad koster det!? Arbejdstiden for et Magento udviklingsbureau som RadarSofthouse er alt fra 3-4 dage for én programmør i de absolut mest simple løsninger og op til 6-7 måneder for 2-3 programmører i de mest komplekse løsninger. Dertil kommer udgifterne til nye moduler. Vi kommer ikke prisen nærmere her, men vi har en fast proces for migrering til Magento 2, hvor vi først kradser i overfladen, dernæst laver en foranalyse, der belyser alle de aspekter, der er væsentlige at få med inklusiv vores endelige pris for at lave migreringen. Så klik på knappen “KEEP IN TOUCH” herunder eller ring til Kåre på 2243 3597, hvis du vil kradses i overfladen. Du er også velkommen til at efterlade en kommentar.

HAR DU SPØRGSMÅL ELLER KOMMENTARER? SEND OS GERNE EN BESKED.

Hvorfor vælge
Magento 2

  • Licensfri open source-platform
  • Unik skalérbarhed og fleksibilitet
  • Nærmest uendelige udvidelsesmuligheder
  • Meget velegnet til ERP-integrationer

Certificeringer og partnerskaber